Marts 2025

Hurup Skoles Værdigrundlag

Læring og fællesskab 

Hurup Skole skal være en god skole for alle og alle elever er værdifulde for skolens sociale fælleskab.

Vi lærer i sociale fællesskaber og alle børn har behov for at være en del af fællesskabet. Det er derfor af største betydning, at skolen udgør et fællesskab, der bygger på børns mangfoldighed og forskellighed.

Alle elever har ressourcer og potentiale til at udvikle sig.

Vi arbejder for, at eleverne får forståelse for og erfaring med at indgå positivt i et forpligtigende fællesskab.

Eleverne skal have det godt i skolen og være en del af klassen og skolens andre fællesskaber. 

En god skole, hvor elever trives, lærer og dannes er ikke noget vi kan beslutte, men noget vi skaber i fællesskab, hver eneste dag.

Det betyder at vi målrettet arbejder på at:

• skabe sammenhæng mellem trivsel, læring og fællesskab for alle børn 

• skabe kvalitet i det faglige og sociale læringsmiljø 

• alle elever udnytter deres læringspotentiale

• tage udgangspunkt i elevernes styrkesider

• give eleverne de bedste muligheder for at leve op til de krav, der stilles, når de skal videre i uddannelse 

Det betyder, at vi forventer at eleven:

• møder udhvilet, mæt og til tiden 

• møder velforberedt med tasken pakket til dagens arbejde 

• overholder afleveringsfrister 

Det betyder, at vi forventer at hjemmet:

• deltager aktivt, interesseret og åbent i barnets skolegang 

• støtter barnet i at møde veludhvilet, mæt og til tiden 

• holder sig orienteret på Aula

Trivsel og respekt

Vi ved, at respektfulde relationer mellem skolens elever, lærere, pædagoger, forældre og skoleledelse er en vigtig forudsætning for elevernes udbytte af deres skolegang. 

Vi arbejder for at skabe god trivsel på skolen samt et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. 

Vi behandler hinanden med respekt og taler pænt til og om hinanden.

Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere alle på skolen og får forståelse for og erfaring med, at der skal være plads til forskelligheder. 

Vi arbejder dagligt for at skabe en skole, der giver tryghed, respekt og engagement hos både elever og ansatte og for en høj grad af inddragelse og samarbejde med forældrene.

Det betyder, at vi arbejder målrettet på at:

• være rollemodeller for respekt, god opførsel og et ordentligt sprog

• møde alle elever med respekt, anerkendelse og venlighed

• have en åben og ligeværdig kommunikation

• tage vare på elevens trivsel i skolen 

• gribe ind, hvis vi oplever mistrivsel, mobning og nedværdigende adfærd eller sprog i skolen

Det betyder, at vi forventer at eleven:

• overholder skolens og klassens ordensregler

• tager medansvar for skolens bygninger, inventar og undervisningsmidler 

• med sit sprog og sine handlinger medvirker til et godt læringsmiljø

• aktivt og bevidst udviser positivt adfærd, der fremmer trivslen for alle på skolen

Det betyder, at vi forventer at hjemmet:

• omtaler skolen, hinanden og kammeraterne loyalt i barnets nærvær 

• respekterer skolen som barnets vigtigste arbejdsplads 

• respekterer lærernes og pædagogernes profession og bakker op om deres arbejde

Relationer og samarbejde

Et tæt samarbejde præget af mangfoldighed, respekt og tillid er den vigtigste forudsætning for elevernes trivsel, læring og udvikling.

Samarbejdet i skolen bygger på dialog og udgangspunktet for denne dialog bør altid være åbenhed, respekt og ligeværdighed og hensigten bør altid være at fremme elevens udbytte af undervisningen. 

På Hurup Skole er det værdifuldt, at alle anser hinanden som ligeværdige og ansvarlige parter, som efter bedste evne bidrager til elevens trivsel, læring og udvikling.

Vi har alle en vigtig rolle i forhold til at fremme de positive og anerkendende samarbejdsrelationer i fællesskabet i og omkring skolen.

Ved at have fokus på de gode relationers betydning for trivsel og tryghed i skolens hverdag, bidrager vi positivt til elevernes muligheder for udvikling og læring.

Det betyder, at vi målrettet arbejder på at:

• udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer gennem tydelige forventninger

• skabe dialog og samarbejde 

• skabe gode relationer og høj trivsel blandt elever og ansatte

• samarbejde med hjemmet om elevens skolegang

• se hjemmet som en vigtig ressource og samarbejdspartner

• løbende at holde hjemmet orienteret om elevens udvikling, læring og trivsel

Det betyder, at vi forventer at eleven:

• er positiv, nysgerrig og åben over for kammeraterne og arbejdet i skolen

• beder os om hjælp, fagligt såvel som socialt

Det betyder, at vi forventer at hjemmet:

• orienterer lærere og pædagoger om forhold, der har betydning for elevens trivsel og skolegang

• deltager i forældremøder og skole-hjemsamtaler 

• samarbejder til fælles bedste 

• kontakter lærere og pædagoger med spørgsmål til elevens skolegang – hellere en gang for meget end en gang for lidt

Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: 

Alle – både forældre, ansatte og elever – har et medansvar for trivslen på skolen. 

Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere alle på skolen og får forståelse for og erfaring med, at der skal være plads til forskelligheder.

Vi arbejder for at eleverne får forståelse for og erfaring med at indgå positivt i et forpligtigende fællesskab.

På Hurup Skole er der plads til alle – men ikke til alt!

Det betyder at: 

• Vi er opmærksomme over for trivsel, mistrivsel, fravær og "mobbesignaler". 

• Vi lytter altid til elever, der giver udtryk for, at de trives dårligt og/eller er blevet mobbet. 

• Vi lytter altid til elever, der giver udtryk for at have været vidner til dårlig trivsel/mobning.

• Der tilbydes hjælp til afhjælpning af mistrivsel.

• Klassen/gruppen/eleven tilbydes hjælp til at ændre deres adfærd. 

Mobbedefinition Børns Vilkår:

Mobning er en persons eller gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne er ”tvunget” til at opholde sig.

Hvad gør vi konkret for at fremme trivslen på Hurup Skole? 

• Arbejdet med respekt, trivsel, fællesskab og de sociale kompetencer prioriteres højt og er en naturlig del af årsplanen for de enkelte klasseteam. 

• SFO, afdelinger og klasser sætter klassens trivsel på dagsordenen og udarbejder samværsregler.

• Undervisningsmaterialerne Holdning og handling anvendes, og kendskabet til materialerne udbredes. 

• Alle skolens lærere og pædagoger arbejder med LP-modellen.

• Ved elev-lærersamtaler og skole-hjemsamtaler indgår altid et punkt om elevens trivsel og sociale og personlige udvikling.

• Elevens trivsel beskrives altid i den enkelte elevs elevplan.

• Ved forældremøder drøftes altid klassens trivsel.

• Trivselsplanen evalueres løbende i elevrådet og skolebestyrelsen.

Hvad gør vi så, hvis dårlig trivsel/mobning forekommer alligevel?

• Den, der får kendskab til den dårlige trivsel eller mobningen, kontakter klasselæreren. 

• Klasselæreren orienterer klassens lærerteam, som derefter aftaler, hvordan problemet skal gribes an. 

• Klassen/klasserne, de berørte forældre og ledelsen orienteres.

• Der føres samtale med involverede klasser og elever, der afholdes måske klasseteammøde, skole-hjemsamtale, forældremøde, og indhentes evt. hjælp hos AKT-vejlederen, SSP eller psykologen. 

• Hvor det er relevant, inddrages fritidstilbud, SFO eller klub.

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt: 

• Klassens lærerteam følger udviklingen til problemet er løst og holder ledelse og forældre orienteret. 

• Forældre til de berørte elever indkaldes til møde med ledelsen og klassens lærer(e) for sammen at finde løsninger på problemerne. 

• Klassemøderne fortsætter – evt. med støtte fra AKT-vejlederen, SSP eller skolens psykolog. 

• Samtlige involverede elever skal have hjælp og støtte til at ændre deres adfærd. 

Hvis den dårlige trivsel/mobningen fortsætter og virker uløselig: 

• Ledelsen overtager styringen af indsatsen mod mobningen. Evt. sanktioner og beslutninger tages efter samråd med de relevante myndigheder og de berørte forældre. 

HUSK: 

                      Mobning skal ikke behandles -

Hurup Skoles strategi mod digital mobning 

Digital mobning forstås som krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for. For eksempel via sms eller på de sociale medier. 

For ikke så mange år siden, var det vigtigt at arbejde med netetik og generel viden om internettets muligheder og faldgruber, når børnene kom i overbygningen. I dag starter det allerede i børnehaveklassen og samtaler om emnerne i skolen og med far og mor, er blevet vigtigt fra i 6 års alderen. 

Her er lidt hjælp og inspiration til, hvordan vi sammen kan gribe det an. 

Hvordan forebygger vi digital mobning? 

I skolen: 

I det daglige og øvrige arbejde med trivsel, har vi for øje at give eleverne kompetencer til at færdes sikkert på nettet, og til at skelne mellem, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden i den digitale kommunikation. 

På det konkrete plan har vi i samarbejde med SSP udvalgte undervisningsforløb fra 4. årgang, som arbejder målrettet med at forebygge digital mobning. 

Ved konflikter, der rækker ud over skolens rammer, inddrages SSP. 

Desuden følges vores Trivselspolitik. 

Skolens fokusområder:

• Regler for at tage billeder og filme andre - 

• Man altid skal spørge, før man lægger billeder på nettet af andre. Dem man filmer, skal være indforstået med det. 

• Regler for at kigge i andres mail, billeder mm - Det må man ikke uden tilladelse. 

   

• Nettet efterlader spor - Digitale spor, i form af eksempelvis billeder eller tekst, kan blive liggende på nettet i mange år efterfølgende – også selv om man ikke bryder sig om det.

• Digital mobning – Det er let at misforstå hinanden, når man sender beskeder og man skal kun skrive ting, man også ville sige ansigt til ansigt.

  Det kan være en god idé at bruge smileys og emojis for at vise, at en besked er venlig ment.

• Mobilens og internettets positive og negative sider - Internettet giver adgang til en verden af viden og masser af sjov og leg. Men man kan som barn også støde på billeder, film eller beskeder, der er svære at forholde sig til. Der findes meget rå vold på nettet, som ikke er godt for børn at se. 

• Porno på nettet, er IKKE for børn! 

Fra skolens side er udmeldingen klar: Det er IKKE tilladt, at se porno på skolens devices. Overtrædelse vil medføre advarsel, og ved gentagelser vil man få inddraget sit device i en periode. 

I hjemmet: 

Når vi skal forsøge at undgå digital mobning, har forældrene en væsentlig rolle. Vi har en forventning om, at I forældre også imødegår de problematikker, den digitale teknologi har medført og hjemme interesserer jer for jeres barns færden og aktivitet på nettet. 

Barnets liv på nettet er en stor og betydningsfuld del af hans/hendes virkelighed og skal tages lige så alvorligt, som oplevelser og erfaringer fra den fysiske verden. 

Det er derfor vigtigt, at I derhjemme taler forebyggende med jeres barn om, hvilken slags opførsel der er i orden på nettet og hvilken, der ikke er. 

Ved at involvere jer i jeres barns internetvaner, kan I hjælpe barnet og gøre dets færden på nettet mere sikker. 

Mindre børn bør kun være på nettet, når de er sammen med voksne. 

Gode råd, når børnene går online: 

•       ACCEPTER, at medierne er en del af barnets virkelighed. Internettet forsvinder ikke, så vi kan lige så godt tage børnene i hånden og følge med derud. Vis dem vejen – ligesom ude i trafikken. 

•       TAL med børnene om, hvilke sider de besøger og hvordan de bruger deres device. Lyt og lær og skab dialog, så de er trygge ved at fortælle dig om deres oplevelser. Spørg interesseret uden at virke spionerende. 

•       ORIENTER dig og følg med. Besøg de sider, barnet besøger – gerne sammen med barnet – og find ud af, hvad det egentlig går ud på. Vis interesse og prøv selv! 

•       UNDGÅ forbud – sæt i stedet realistiske grænser. Når du selv følger med, er det lettere at sætte grænser, som alle kan leve med. Lav en mediepolitik for brug af device, internet, webcams, spil osv. Og lav den gerne i fællesskab med børnene. 

•       HUSK på, at nysgerrighed og grænsesøgning er naturlig. Vores ansvar er ikke kun at sige NEJ, men i høj grad at være voksne og ansvarlige sparringspartnere, når grænserne skal prøves af. 

•       LYT til barnet, når det prøver at inddrage dig. Og lyt også til det, der ikke bliver sagt. Læg for eksempel mærke til forandringer i dets adfærd. Virker barnet trist eller bekymret? Tag initiativ og vis, at I kan tale om det, der optager barnet. 

•       REAGÉR på ulovligt indhold eller adfærd. Lær dit barn, hvad der er rigtigt og forkert på nettet, så de lærer at skelne og reagere på ulovligt indhold og adfærd. 

•       UDVEKSL erfaringer med andre voksne. Du er ikke alene med dine problemstillinger. 

•       LÆR barnet at bruge sin sunde kritiske sans. Nettet indeholder desværre også ubehagelige og ulovlige ting, som de bør være på vagt overfor. 

Her er der supplerende information: 

https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/digitalt/hjaelp-til-sikker-digital-kurs

Hvad stiller vi op, hvis et barn udsættes for digital mobning? 

Forældre:

•      Tal først og fremmest med barnet om, hvad der er sket. Få barnet til at vise dig sms'en/opslaget og tag om muligt et screenshot. 

•      Tag kontakt til mobberens/mobbernes forældre, hvis det drejer sig om nogle, I kender. 

•      Tag kontakt til skolen, hvis den digitale mobning er foregået i skoletiden, er foregået mellem to/flere klassekammerater, eller hvis I har brug for vejledning. 

•      Er dit barn postet på et uønsket billede, findes der hjælp på sitet https://redbarnet.dk/sletdet/  

Skolen:

•       Hvis den digitale mobning er foregået eller opdages på skolen, følger vi den handleplan der er for håndtering af mobning generelt, og som er beskrevet her i vores Trivselsplan.

Trivselssamarbejdet på Hurup Skole

I overensstemmelse med vores værdigrundlag, anser vi et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at jeres barn får den bedst mulige skolegang. Samarbejdet om jeres barns trivsel, læring og udvikling bygger på dialog. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være åbenhed, respekt og ligeværdighed og hensigten bør altid være at fremme barnets udbytte af undervisningen.

Vi har alle en vigtig rolle i forhold til at fremme de gode samarbejdsrelationer i fællesskabet omkring skolen. En god skole, hvor elever trives, lærer og dannes er ikke noget vi kan beslutte, men noget vi skaber i fællesskab, hver eneste dag. 

For skole-hjemsamarbejdet på Hurup Skole er det værdifuldt at:

samarbejdet er konstruktivt og at alle anser hinanden som ligeværdige og ansvarlige parter, som efter bedste evne bidrager til barnets trivsel, læring og udvikling.

Det betyder at:

•      I forældre engagerer jer i jeres barns skolegang

•      skolens lærere og pædagoger ser skole-hjemsamarbejdet som en vigtig del af deres arbejde

•      skolen ser hjemmet som en vigtig ressource og samarbejdspartner

•      samarbejdet i den enkelte klasse årligt drøftes og afstemmes på forældremøder

•      forældre, lærere og pædagoger altid omtaler den anden part respektfuldt i barnets nærvær

•      I forældre respekterer lærernes og pædagogernes profession og bakker op om deres arbejde

•      skolens ledelse understøtter og om nødvendigt deltager aktivt i samarbejdet

Dialogen mellem skole og hjem handler både om at overbringe informationer og budskaber samt at vedligeholde og styrke relationen mellem skole og hjem.

Det betyder at:

•      både skole og hjem gensidigt informerer og samtaler om væsentlige forhold vedrørende barnets trivsel

•      der afholdes 1 årlig samtale

•      der inviteres til yderligere samtale(r), hvis skole eller hjem vurderer, at et barn har behov for dette

•      Aula benyttes som informationskilde til fælles informationer

•      forældre holder sig orienteret på Aula

10 forældreråd om trivsel

• Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater – eller deres forældre

• Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen

• Sæt spot på ”usynlige” kammerater i dit barns klasse. Børn der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv.

• Opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv

• Giv invitationer til fødselsdage fra klassekammeraterne høj-prioritet. Dvs. sørg for, at dit barn så vidt muligt tager med til alle fødselsdage

• Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og det er en del af spændingen

• Når du selv holder fødselsdagsfest for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle drenge/piger

• Prioriter samvær med de andre forældre i klassen

• Støt læreren i dennes arbejde med det sociale liv i klassen

• Brug forældrerepræsentanterne og skolebestyrelsen i trivselsarbejdet

Hurup Skoles principper for brug af foranstaltninger

For at sikre alle børn på skolen et trygt læringsmiljø, er det af og til nødvendigt at tydeliggøre skolens forventninger overfor enkelte børn. Brugen af foranstaltninger skal ses som et middel til at efterleve skolens normer for god opførsel.

Ved enhver form for anvendelse af foranstaltninger inddrages eleven og dennes forældre i samtaler forud for og/eller som opfølgning på skolens brug af foranstaltninger.  

Vi skelner i denne forbindelse mellem egentlige foranstaltninger og forholdsregler som træffes i det daglige af lærere og pædagoger, som fx at barnet ”sættes uden for døren” eller for en kort tid, bliver bedt om at forlade en aktivitet.

Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, vil årsagen hertil søges afklaret gennem samtaler med eleven og forældrene med henblik på at bibringe forståelse for nødvendigheden af at overholde ordensreglerne m.v.

Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan skolens leder iværksætte foranstaltninger over for eleven.

Følgende foranstaltninger kan jf. Folkeskoleloven tages i anvendelse:

1. Eftersidning i op til 1 time.

2. Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge.

3. Overflytning til parallelklasse på samme afdeling ved samme skole.

4. Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden afdeling ved samme skole.

5. Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i samme kommune.

6. Udskrivning af Folkeskolen på 10.klassetrin.

Enhver beslutning om at iværksætte disciplinære foranstaltninger er desuden underlagt forvaltningsretlige regler og principper for partshøring, begrundelse og notatpligt.

Partshøring betyder, at forældre eller værge har krav på at blive gjort bekendt med sagens faktiske grundlag.

Begrundelse betyder, at forældre har ret til, hvis de ønsker det, at få en skriftlig afgørelse eller begrundelse.

Notatpligt betyder at oplysninger fra fx samtaler med forældre og elever eller andre involverede, som skolen er gjort mundtligt bekendt med, skal noteres.

Eleven inddrages altid, ud fra dennes alder, modenhed og øvrige forudsætninger, når der træffes disciplinære beslutninger.

Alle beslutninger om at reagere på en uhensigtsmæssig opførsel skal træffes på baggrund af en samlet vurdering af situationen. Der skal være et rimeligt forhold mellem forseelsen og den reaktion, der sættes ind med og der skal tages hensyn til elevens alder, forseelsens grovhed, eventuelle gentagelser, forudgående samtaler mv. Ikke to sager er ens, og der vil derfor altid være brug for en individuel vurdering. 

Beslutninger om at iværksætte egentlige foranstaltninger over for en elev træffes af skolens ledelse. Dele af denne beføjelse kan delegeres til elevens lærere. 

Hvis en elev ikke efterkommer skolens normer for god opførsel, kan følgende bl.a. tages i anvendelse:

• Eleven placeres i en anden klasse eller, under det fornødne tilsyn, et andet sted på skolen. Hjemmet orienteres samme dag.

• Eleven pålægges at følge gårdvagten i frikvartererne.

• Eleven udelukkes fra aktiviteter som fx ekskursioner, hvis elevens opførsel ikke har været acceptabel i lignende situationer. Forældrene skal orienteres om, at eleven ikke deltager eller har deltaget i den pågældende aktivitet. Eleven deltager i stedet i undervisningen i en parallelklasse eller på et andet klassetrin. 

• Eleven hjælper efter skoletid med oprydning – i tilfælde af, at eleven har været med til at bruge skolens materialer og bygninger på en uhensigtsmæssig måde. 

Ved behov for gentagen brug af særlige forholdsregler i det daglige, kontakter lærerne forældrene for at drøfte elevens situation og udarbejde handleplan, evt. i samarbejde med ledelsen.

• Skolens ledelse kan i særligt grove eller gentagne tilfælde vælge at udelukke en elev fra undervisningen i op til en uge. Dette følges op af samtaler med elev, forældre og evt. andre der er involveret. Ofte vil sagen blive fulgt op af et videre forløb med inddragelse af AKT-vejleder og evt. SSP, PPR og familieafdeling. Dette beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag. 

• Hvis det i skoletiden er nødvendigt at anvende magt over for børn, som er i fare for at øve skade på sig selv, andre elever og voksne eller på skolens ting, kan læreren øjeblikkeligt udelukke eleven fra undervisningen eller aktiviteten. Der skal være tilsyn med eleven, og læreren skal med det samme orientere skolens ledelse og elevens forældre om det, der er sket. Lederen beslutter herefter i samarbejde med klasselærerne, hvad der videre skal ske i sagen. Læreren udarbejder et notat til brug i en eventuel videre sagsbehandling.