MENU
Aula_close Layer 1

Mål og indholdsbeskrivelse

 

Mål & Indholdsbeskrivelser SFO Regnbuen

 

Legen

”SFO er et fritidstilbud, hvor leg er en særlig vigtig aktivitet. Legen kan være spontant valgt af børnene, og den kan være en voksenstyret aktivitet. Den lokale mål- og indholdsbeskrivelse redegør for vægtningen mellem den spontane og den planlagte leg. De planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i Folkeskolens formålsparagraf. Mål- og indholdsbeskrivelsen redegør for indholdet og sammenhængen med aktiviteter i skoledelen. Børn har brug for tid uden voksne, hvor de leger med kammerater, uden at de voksne blander sig. Spontane lege, hvor børnene selv sætter rammerne, laver regler, løser konflikter og udvikler legen, fremmer barnets muligheder for at udvikle sociale kompetencer. Den spontane leg er principielt uden tidsgrænser og uden motiv, men der er en idé med legen. Den udvikler barnets måde at tænke på, dets sprog, fantasi, kreativitet, barnets følelser og sociale indstilling. Børnene definerer selv de demokratiske spilleregler i legen. Voksne, der observerer fra sidelinjen, får en unik mulighed for at iagttage samspillet mellem børnene, ligesom de får øje på deres forskellige kompetencer. Iagttagelser kan skabe ideer til den voksenstyrede leg.”

Vi støtter barnet i dets leg, for derigennem at give rum og mulighed til at udvikle selvværd, selvfølelse og selvstændighed.

Alle børn kan lege, og alle børn skal lege. Legen er nødvendig for barnets udvikling, forståelse og bearbejdning af oplevelser. Vores opgave er ikke at deltage aktivt i legen. Vores opgave er at sørge for, at der er plads til netop den leg, børnene har ønsker om eller behov for. At vise forståelse for legens vigtighed og kun afbryde, når det er nødvendigt. At være behjælpelige, hvis børnene er kørt fast. At vise, at vi værdsætter og respekterer legen. At inkludere børn i legen. Og ikke mindst, at bruge legen til at iagttage børnene.

Vi styrker barnets sociale færdigheder, for derigennem at få barnet til at forstå betydningen af anerkendelse, ansvarlighed for og hensyntagen til hinanden og sig selv., og derved give barnet mulighed for at udvikle venskaber. At have gode venner har stor betydning. Venner lærer hinanden spillereglerne for et godt venskab, og venner deler oplevelser og bearbejder dem sammen. Barnet oplever, at det er en del af noget betydningsfuldt og at det selv er betydningsfuldt. Vi kan ikke lære børnene at være venner, men vi kan styrke barnets selvværd og hjælpe det til at forstå de grundlæggende regler for social delagtighed. De fleste børn kan, nogle skal have lidt hjælp og nogle skal have meget hjælp. Vi skal bruge tid på at give dem den hjælp. Alle skal inkluderes, og alle skal føle sig inkluderet. Alle kan bidrage med noget, og det er personalets opgave, sammen med barnet at finde frem til det og gøre brug af det. Børnelinialen, som personalet arbejder med, er en af metoderne til at hjælpe det enkelte barn på vej.

”Den voksenstyrede aktivitet. Det pædagogiske personale planlægger og sætter aktiviteten/ legen i gang i dialog med børnene, der har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle – på forhånd – givne rammer.”

Vi styrker kvaliteten i aktiviteterne, så barnet får udfordringer og udvikler koncentration og kreativitet. I valg af aktiviteter tager vi ofte udgangspunkt i børnenes egne forslag og ideer. Vi tager også hensyn til, hvad det enkelte barns eller gruppens behov er. Aktiviteter kan være af kortere eller længere varighed. Der kan lægges vægt på en enkelt ting, eller det kan være et helt projekt, der rummer flere aspekter. Det vigtigste i en aktivitet er relationen mellem barn/barn og barn/voksen. Den voksne skal være nærværende og engageret, så barnet motiveres til aktiviteterne, som alle har til formål, dels at inkludere barnet i fællesskabet og dels at bringe barnet videre i dets udvikling. Derfor starter aktiviteten altid på barnets udviklingstrin. Aktiviteterne skal være varierende, så vi i løbet af et skoleår kommer i berøring med hele barnets udviklingsspekter. Dvs. musisk, sansemæssigt, skabende, kritisk tolkende, sprogligt og motorisk. Samtidig vil vi gerne give barnet indsigt i mange forskellige materialer og deres udnyttelse, udvikle dets kulturelle viden og gøre brug af naturen og dens muligheder.

 

Sundhed

”Forskningsbaseret viden peger på, at fysisk aktivitet og sund kost har en positiv effekt på vores almene velbefindende og dermed vores trivsel. Forskningen peger desuden på, at bevægelse i mere end en halv time per dag fremmer børns intellektuelle indlæring, koncentrationsevne og barnets selvtillid.”

Arbejdet med børns sundhed er en del af vores pædagogiske hverdag.. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal inddrages i hverdagen. Det gælder både ud fra aspektet om forebyggelse gennem fysiske udfoldelser, men også ud fra aspektet om styrkelse af sociale kompetencer, som følger af de rammer og regler, der naturligt kommer af at indgå i kropslig udfoldelse baseret på leg og sportslige aktiviteter.

Vi fokuserer på, at skabe positive og inkluderende rammer for bevægelse og udfoldelse i hverdagen for de børn, der ikke ellers er fysisk aktive på eget initiativ, og børn, der har behov for særlig støtte i forbindelse med idræt og bevægelse. Vi benytter legepladsen, multisalen og hallen. Personalet spiser altid sammen med børnene for at være gode rollemodeller. Vi serverer sund morgenmad og sund og varieret eftermiddagsmad efterfulgt af grovbrød og frugt. Vi opfordrer kraftigt til at børnene skal smage på maden. Sidst på dagen tilbydes et lettere måltid i form af evt. rester og frugt. Ved måltiderne taler vi om kost og dennes betydning. Hvis forældre har brug for støtte til kostændring, kan vi henvise til sundhedsplejersken

 

 

Lektiestøtte

”Sfo’en kan tilbyde Lektiestøtte. Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse beskriver de overordnede retningslinjer og niveauet for lektiestøtte. Der tages hensyn til SFOéns fysiske og personalemæssige muligheder for at udføre opgaven. Lektiestøtte bliver tilbudt på forældreniveau, hvor allerede erhvervede kompetencer bliver trænet.

Lektiestøtte bør være et tilbud, ud fra perspektiverne:

  • Uden motivation – ingen læring.
  • Barnets læring i legen og i de sociale relationer er væsentlig i Sfo´

 

Lektiestøtte kan gives af:

  • En medarbejder fra Sfo
  • En folkeskolelærer
  • En undervisningsassistent
  • En tredjeperson som har de nødvendige forudsætninger
  • Lektiestøtten tilbydes i samråd med skole og forældre.

 

” Lektiehjælp vi ifølge ny folkeskolereform blive tilbudt indenfor faglig fordybelse.

 

Forældresamarbejde.

”Den lokale Mål-og indholdsbeskrivelse redegør for, hvordan Sfo’en og skoledelen sikrer, at skole-hjemsamarbejdet giver mulighed for, at forældrene får indsigt i barnets faglige og trivselsmæssige situation. Sfo´en udgør en særlig arena mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem. Det kræver et tæt samarbejde og en god dialog mellem forældre, Sfo og skole.”

Det er af stor betydning for barnets trivsel og udvikling, at der er et godt samarbejde mellem personalet og forældrene. Der er mange forældre, vi ikke ser dagligt, og også derfor er skoleintra et godt redskab til at informere og holde sig informeret om dagligdagen og diverse arrangementer. Skole og Sfo samarbejder om det enkelte barn. Der er daglig kontakt til klasselærerne, og sfo er repræsenteret ved relevante møder. På denne måde kan vi se det hele barn og sammen overveje strategier til inklusion. Forældresamtaler med forældre i minisfo vil blive afholdt i juni måned. For de øvrige børn gælder det, at vi afholder forældresamtaler sammen med lærerne. Forældremøder: Der vil inden opstart af minisfo blive afholdt et intromøde til opstart på Hurup Skole.

 

Samarbejde og procedurer ved overgange:

”Den lokale Mål-og indholdsbeskrivelse redegør for samarbejdet mellem børnehave og Minisfo/sfo og skole ved overgang til skole og Sfo. Det er vigtigt for barnets trivsel, at barnet og familien er velforberedte og dermed oplever sammenhæng og mening i overgangen, når de og deres barn træder ind på en ny arena. Det er vigtigt, at Minisfo, sfo og børnehaveklasse er forberedte på at modtage nye børn.” I februar måned bliver der afholdt overleveringsmøder, hvor SFO, børnehaveklasseleder og børnehaverne deltager. Børnegruppen drøftes, og hvis der er enkelte børn med særlige behov, bliver der indkaldt til ekstra møder med forældre og evt. PPR. Der arrangeres besøgsdage i februar og marts for de nye børn. Der afholdes introduktionsaften for forældre, hvor Hurup Skole præsenterer personale, faciliteter, pædagogisk praksis og giver en beskrivelse af det forventede forløb fra minisfo til og med børnehaveklasse. Samtidig er børnene i Sfo´en med det personale, som hovedsageligt skal være sammen med dem. De første dage afsættes der ekstra personaleressourcer, så børn og forældre mærker ro og tid til en god indkøring. Når børnene er faldet god til, udvider vi horisonten lidt, med udflugter på skolen og ”undervisning” i de kommende klasser. I juni måned afholder sfo samtaler med forældrene og herefter overlevering til børnehaveklasselederne. Der vil i hele forløbet være et tæt samarbejde mellem sfopersonale og børnehaveklasseledere. Børn med særlige behov ”Med udgangspunkt i Thisted Kommunes vedtagne retningslinjer omkring sårbare børn, redegør den lokale mål og indholdsbeskrivelse for hvordan, der drages omsorg for børn og familier med særlige behov. Det er af stor betydning for barnets trivsel, at opdage og understøtte særlige behov så tidligt som muligt. For at sikre synlighed og kontinuitet ved overgange er det væsentlig, at der er dokumentation for den hidtidige og fremadrettede indsats.” Formål med inklusion er bl.a. at børn med særlige behov tænkes med, når det pædagogiske arbejde tilrettelæggelse. Social inklusion sætter fokus på, at alle børn skal kunne deltage i fællesskaber inden for almenområdet. Det er nødvendigt at anlægge et helhedssyn i det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Socialt inkluderende strategier fokuserer på barnets interaktion med dets omgivelser og ikke på barnet alene som bærer af et eventuelt problem. Glæde, humor og i det hele taget en positiv tilgang til både børn og forældre er vigtigt i dette arbejde. Overordnet: Vi har et godt samarbejde med skolen omkring disse børn. Vi har mulighed for at gøre brug af AKT, PPR og socialrådgivere. Samtidig er LP modellen en stor del af det daglige arbejde. Vi samarbejder tæt for at fremstå som en fælles enhed. Vi deltager i forskellige forældremøder, arbejdsmøder, afdelingsmøder, kompetenceteammøder og sagsteammøder. Vi forsøger at reagere hurtigt, og vi involverer altid forældrene. Vi arbejder ud fra Thisted Kommunes Børnehåndbog.