MENU
Aula_close Layer 1

Principper

 

Hurup Skoles alkoholpolitik

1. Indledning

Skolens alkoholpolitik har til formål at sikre den enkeltes helbred og den fælles tryghed og trivsel. Det vil sige arbejdsmiljøet og hensynet til skolens elever og forældre.

Alkoholpolitikken varetager to væsentlige hensyn, dels hensynet til udførelsen af det daglige arbejde, dels til forebyggelse og afhjælpning af eventuelle alkoholproblemer for den enkelte medarbejder. Medarbejdere med alkoholproblemer eller tilløb hertil skal sikres den nødvendige hjælp under trygge forhold.

2. Målgruppe

Alkoholpolitikken gælder alle, der kommer på skolen, dvs. ansatte, elever, forældre, brugere af lokaler, samarbejdspartnere, gæster herunder tilskuere mm.

Hurup Skole er én arbejdsplads. Alkoholpolitikken gælder også for medarbejdere, der ikke er ansatte af skolen, men som arbejder på skolens område.

3. Ansatte ved Hurup Skole

3.1 Hvor og hvornår

Alkoholpolitikken gælder hele året, også i skoleelevernes ferie.

Det er i princippet ikke tilladt at nyde alkohol i arbejdstiden. Arbejdstiden defineres som slut, når man er færdig med hele dagens arbejde. Det skal præciseres, at man ikke møder beruset på arbejde eller lugter af alkohol.

Efter endt arbejde kan den enkelte medarbejder nyde alkohol (i rimelige mængder) på arbejdspladsen. Dette skal i så fald foregå på en sådan måde, at der ikke er kontakt til skolens elever og forældre.

3.2 Ansvar

Skolens ledelse og Skolebestyrelsen vedtager alkoholpolitikken.

Skolens ledelse er ansvarlig for, at alkoholproblemer eller tilløb hertil for en ansat tages alvorligt og for at tage de fornødne samtaler med henblik på afhjælpning af problemet, henvise til professionel hjælp, sikre tjenestefrihed til en eventuel behandling, samt støtte og holde løbende samtaler under og efter en behandling.

Det er som oftest de nærmeste kolleger, der først bliver opmærksomme på signaler om et eventuelt alkoholproblem eller tilløb til et problem. Hvis disse signaler observeres, bør kollegerne enten selv tale med den berørte, eller få den pågæl- dendes leder til at tage en snak om problemet, herunder oplyse om mulighederne for professionel hjælp.

Det er vigtigt at forebygge et eventuelt begyndende alkoholproblem, inden det udvikler sig. Derfor er det et fælles ansvar, som alle på Hurup Skole er forpligtede til at tage alvorligt.

3.3 Forebyggelse og afhjælpning af alkoholproblemer

Konstatering af alkoholproblemer eller tilløb hertil, er altid svært at tale om, men det vigtigste er, at samtaler om dette problem sker under trygge rammer for den berørte.

Det skal gøres klart for ansatte med et alkoholproblem, at problemet skal afhjælpes, og hvilke konsekvenser det får, hvis dette ikke sker.

Hvis den berørte ansatte ikke selv tager initiativ til behandling, er vedkommendes leder forpligtet til at pålægge den ansatte et behandlingsforløb. Såfremt den ansatte ønsker dette, kan vedkommendes tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant deltage i samtalen. Har samtalen karakter af en advarsel om, at ansættelsesforholdets fortsættelse vil være afhængig af bestemte indsatser, skal tillidsmanden indkaldes til at deltage i mødet.

Både lederen og den berørte medarbejder er forpligtet til gensidigt at orientere om behandlingens forløb og udfald.

Det er lederens ansvar at følge op på, at de indgåede aftaler overholdes og følge op på sagen, hvis problemet efter endt behandling stadig ikke er afhjulpet.

3.4. Konsekvenser ved brud på alkoholpolitikken

Ved brud på alkoholpolitikken får medarbejderen et påbud. Efterfølgende kan medarbejderen indkaldes til en tjenstlig samtale med skolelederen.

Afhængig af situationen kan dette resultere i en skriftlig advarsel. Advarslen skal være konkret begrundet og tidsbegrænset. Den ansattes tillidsrepræsentant skal inddrages i sagen inden advarslen gives.

I yderste konsekvens kan brud på alkoholpolitikken føre til afskedigelse efter gældende regler.

4. Elever på Hurup Skole

Elever drikker ikke alkohol på skolen, hverken til fester eller ved arrangementer i skolens regi som fx ekskursioner og overnatning.

4.1 Sundhedsundervisning vedr. alkohol

Undervisning omkring alkohol kan starte fra 4. klasse og omhandler emner, der svarer til elevernes udvikling og til det behov, der registreres i denne elevgruppe. Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til elevernes oplevelser og opfattelser samt elevernes fysiske, psykiske og sociale udvikling. I samarbejde med SSP undervises eleverne på 7. årgang i emnet alkohol.

4.2 Hvis skolen erfarer, at en elev drikker alkohol

I et sådant tilfælde skal ledelsen orienteres herom, hvorefter vedkommende kontakter forældre og evt. SSP.

4.3 Samarbejde med forældre om børn og unges forhold til alkohol.

Når forældre mødes på fx forældremøder, opfordres de til at diskutere og lave aftaler om fx udskydelse af alkoholdebut og håndtering af fester.

5. Forældreråd

Når der afholdes arrangementer i skole eller SFO med deltagelse af børn/forældre, må der ikke indtages alkohol. Dette gælder også, når klasseforældreråd holder arrangementer på eller uden for skolen.

5.1 Alkoholpolitik ved afhentning af børn på skolen

Det accepteres ikke, at børn afhentes af berusede personer. Skulle det alligevel forekomme, vil personen blive konfronteret med det.

Personalet skal så vidt muligt

  • hindre den berusede i at køre bil
  • sikre sig, at der er andre i hjemmet til at tage sig af barnet
  • arrangere anden transport
  • kontakte politi, hvis den berusede alligevel kører

 

Skolens er naturligvis underlagt lovgivning på området samt kommunens egne regler vedr. alkohol.

 

_______________________________________________________________________________

 

Den vigtige samtale

Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Det er vigtigt at have fokus på positive hensigter og at vælge dialogen frem for monologen.

Husk: Alle gør til enhver tid deres bedste.

Kritik, konflikt og klager

Samarbejdet med forældre om barnets trivsel, udvikling og læring kan give anledning til uenighed, og kritik og konflikt kan være en del af dialogen.

 

Vi definerer en konflikt således:  

Enhver situation der opstår i relationen mellem mennesker,  der vil eller har behov for noget forskelligt, og situationer,  hvor den enkelte er i en tilsvarende konflikt med sig selv.

 

Vi definerer problem som:

En ophobning af beslægtede konflikter, som enten ikke er blevet bearbejdet, eller hvor bearbejdningen har været utilstrækkelig.

Konflikter er således ikke noget, der kan undgås, hverken i forældresamarbejde eller andre relationer i tilværelsen i øvrigt. Alligevel lader vi, som om vi kan køre et helt daginstitutionsforløbs eller skoleforløbs forældresamarbejde igennem uden konflikter. Det er der mange gode grunde til, fx er der rigtig mange mennesker, som har lært, at konflikter er forkerte, og at de helst skal undgås, og at konflikt er et tegn på, at mindst en af parterne ikke har lært at samtale på en civiliseret måde.

Vi må altså lære at være i konflikt på en konstruktiv måde, når den opstår.

Kritik og klager giver os mulighed for at forbedre os og at forestille os, at vi kan undgå kritik og klager, er ikke alene en utopi, det er også uønskeligt.

Dermed ikke sagt, at kritik og klager altid er til gavn for forældre, børn og personale. Men uanset om kritikken er berettiget eller grundløs, må vi være i stand til at håndtere den professionelt.

Når det går galt - når det er gået galt er lydhørhed og anerkendelse af forældres, professionelles og børns perspektiv, herunder følelser, tanker og ønsker, afgørende for den fortsatte dialog.

Tag tid

En professionel håndtering af kritik kræver tid og overvejelser. Alt for ofte handler vi umiddelbart og reagerer på kritik med forsvar frem for forklaring og argumentation. Det er vigtigt at sætte grænser, gøre sig sine overvejelser og derefter give en tilbagemelding.

Ex: Det er ikke et godt tidspunkt for mig nu, må jeg kontakte dig senere?

Ex: Det du siger der, vil jeg gerne tænke over og give en tilbagemelding på senere.

Uanset om forældre møder os med kritik eller klager om morgenen i garderoben, via telefon på arbejde, til en samtale om barnet eller et forældremøde, skal vi give os selv den nødvendige tid. Aftal en samtale eller et møde, hvor kritikken kan sættes på dagsordenen.

At arbejde professionelt betyder, at vi lytter, holder os i dialog og forholder os åbent til kritikken uden at gå i forsvarsposition. Vi må kunne håndtere saglige og usaglige udsagn, konflikt og kritik på en måde, så vi belastes mindst muligt og forældrene føler sig hørt og taget alvorligt. Vi har alle sårbare steder, og det er væsentligt hele tiden at være bevidst om disse, for at føle sig rustet til at takle kritik.

En guide til dialog

  • Vær åben og søg at opnå en ligeværdig samtale
  • Respekter forældrenes følelser, tanker og ønsker
  • Vær professionel ved at adskille de 3 p´er, hold samtalen på sporet, undgå at gå i forsvarsposition fx ved at bede om pause eller nyt møde.

 

Overvejelser

  • Afklar konteksten – tydelig markering af mål, indhold, deltagere, tid - både før og under
  • Tag udgangspunkt i barnets ressourcer
  • Brug data og observationer – undgå ”synesninger” og værdiladninger
  • Beskriv – undgå at konkludere
  • Bring forældrene på banen – lyt, giv plads til reaktioner, ønsker og tanker
  • Konsekvenser for barnet/gruppen/klassen
  • Løsningsforslag
  • Hvad nu hvis….?
  • Hvem gør hvad og hvornår
  • Opsummere

 

Klager

Den berettigede klage

  • En berettiget klage er af professionel og/eller personlig karakter og kan påpege kvalitetsmangler ex:  mangel på punktlighed
  • mangel på planlægning – forberedelse – tilrettelæggelse – gennemførelse – opfølgning i fbm barnets trivsel, udvikling og læring
  • lavt informationsniveau 
  • sprogbrug
  • sygdomsforløb som får indflydelse på stabiliteten 
  • misbrugsproblemer
  • personlig hygiejne

 

Den grundløse klage

Grundløse klager kan have mange forskellige årsager. Forældre til børn i alvorlige problemer, kan tillægge den ansatte skylden for, at barnet er i problemer. Grundløse klager kan ofte bunde i rygter, myter og fordomme om medarbejderen og kan have karakter af chikane.

Det påhviler ledelse og kollegaer at bakke op om og støtte en kollega, der udsættes for grundløse klager, da de kan medføre tab af selvtillid og selvværd og få selv den mest robuste til at give op.

Den belejligede klage

I tilfælde, hvor ledelse og kolleger har undladt at gøre en kollega opmærksom på mangelfuld opgaveløsning, kan det være svært for medarbejderen at forstå den pludselige alvor i situationen og at en enkelt klage kan medføre afskedigelse. Ledelsen skal i tide konfrontere medarbejderen med, at visse forhold i dennes opgaveløsning er problematiske. Hvis ikke det sker, er risikoen, at medarbejderen forlader sit job med en oplevelse af svigt, nederlag og tab af værdighed og medarbejdergruppen efterlades med skyldfølelse og usikkerhed.

Ved forældrehenvendelser må lederen:

  • tage klagen alvorligt
  • tage medarbejderen alvorligt 
  • lytte
  • forholde sig neutralt
  • ikke love noget
  • give sig tid til at træffe afgørelser 
  • evt. sparre med anden 
  • altid overveje mægling, evt. med hjælp udefra

 

Medarbejderen skal have klagen forelagt skriftligt. Medarbejderen og TR får hver udleveret en kopi af klagen. Lederen indkalder medarbejderen og TR til et orienterende møde. Dette sker skriftligt og med dagsorden. Her skal medarbejderen have mulighed for at kommentere klagen og lederen orienterer om den videre behandling af sagen. Medarbejderen og TR orienteres løbende både mundtligt og skriftligt ind til sagen er afsluttet.

Hvis der skal holdes møder med forældrene, aftaler lederen med medarbejderen, hvordan denne inddrages. I forbindelse med tjenstlige samtale, følges retningslinjerne for disse.

"Det er væsentligt, at skolen melder krav og forventninger ud til forældre i form af nogle fælles holdninger. Vær opmærksom på, at den enkelte medarbejder kan blive sårbar, og at risikoen for klager øges, hvis der er meget forskellige måder at takle forældrehenvendelser på. Er nogle til rådighed hele døgnet og andre har fast telefontid, synes en forælder med børn i hver sin gruppe/klasse måske at X er firkantet i forhold til Y og en myte er ved at blive skabt; X er firkantet.”

Retningslinjer for håndtering af klager

  • Klager besvares oftest af den pågældende medarbejder, som led i samarbejdet med forældrene. 
  • Hvis forældrene ikke er tilfredse med svaret, henviser medarbejderen dem til lederen. 
  • Klager af mindre væsentlig karakter vil oftest kunne besvares af lederen, som led i samarbejdet med forældrene. Evt. notat om henvendelse udleveres til medarbejderen i kopi. 
  • Klager, som lederen ikke umiddelbart kan besvare, forelægges medarbejderen til udtalelse, enten ved at denne får kopi af klage eller notat med anmodning om skriftlig kommentar eller indkaldes til tjenstlig samtale, med mulighed for at forklare sig. Medarbejderen har i begge tilfælde krav på at vide, hvem klageren er, og bør drøfte sagen med tillidsrepræsentanten. 
  • Klageren har ved skriftlige klager, krav på skriftligt svar. Lederen kan afvise klagen, give medarbejderen en påtale, give klager medhold eller videresende sagen til forvaltningen. Giver lederen klager medhold i klagen, har denne pligt til at rådgive og vejlede den ansatte mhp at få rettet op på forholdene.

 

Kollegerne

Det er naturligt, at der opstår uenigheder i samarbejdet, og det er vores holdning, at disse uenigheder skal søges løst der, hvor de opstår. Vi ønsker en åben dialog i samarbejdet og opfordrer derfor altid til, at der tages direkte kontakte til den kollega eller leder, der er direkte involveret i uenigheden.

Myter, rygter, sladder og klikedannelse kan let opstå, når der kommer en klage. Det er hele arbejdspladsens ansvar at medvirke til, at rygter og myter om enkeltpersoner stoppes.

For at undgå dette, må den enkelte stille sig spørgsmål som: 

  • Hvordan undgår jeg at bidrage til sladder og rygter? 
  • Hvordan håndterer jeg det, når jeg er utilfreds med en kollega?  
  • Hvordan håndterer jeg uenighed og kritik? 
  • Hvordan reagerer jeg hensigtsmæssigt overfor min kollega, hvis jeg synes klagen er berettiget?

 

Et dårligt arbejdsmiljø, vil ofte øge risikoen for klager. Åbenhed i kommunikationen, reel feedback og kritik er afgørende for et godt psykisk arbejdsmiljø.

TR og AMR kan bidrage med omsorg og viden, men det er altid den involverede part, der har ansvaret for problemet – uanset om det er rimeligt eller ej. Ved henvendelser til TR eller AMR opfordres til at tage en direkte kontakt til den pågældende kollega eller leder.

Hvis en medarbejder kontaktes af en kollega vedrørende en kollega eller leder, vil medarbejderen altid opfordre kollegaen til at tage en direkte kontakt til den pågældende kollega eller leder.

Hvis lederen kontaktes af en medarbejder vedrørende en kollega, får medarbejderen at vide, at kollegaen vil blive orienteret om henvendelsen og dens indhold, at henvendelsen ikke kan behandles før kollegaen er blevet inddraget og at det er vores holdning at uenigheder løses der, hvor de opstår. Normalt vil en henvendelse føre til en samtale mellem medarbejderne, hvor lederen kan deltage.

Det er lederens opgave, at afgøre, hvorledes en konkret henvendelse skal behandles.

Endelig kan medarbejdere klage formelt ved at fremsende en skriftlig klage til lederen eller bestyrelsen. Leder og bestyrelse vil dog altid opfordre til, at den direkte dialog prøves først.

Skriftlige henvendelser besvares skriftligt.

Hurup Skoles retningslinjer for behandling af klager

Det er naturligt, at der igennem pasnings- og skoleforløbet opstår uenigheder i samarbejdet, og det er vores holdning, at disse uenigheder skal søges løst der, hvor de opstår. Vi ønsker en åben dialog i forældresamarbejdet og forældre opfordres derfor altid til at kontakte den medarbejder, der er direkte involveret i uenigheden eller tættest på barnet.

Ved henvendelser til bestyrelsen opfordres forældrene til at tage en direkte kontakt til den pågældende medarbejder eller lederen.

Bestyrelsen kan behandle en klage som et punkt på dagsordenen, men har ikke kompetence til at sagsbehandle personsager.

Det er lederens opgave, at afgøre, hvorledes en konkret henvendelse skal behandles.

Hvis en medarbejder kontaktes af forældre vedrørende en kollega, vil medarbejderen altid opfordre forældrene til at tage en direkte kontakt til den pågældende kollega eller lederen.

Hvis ledelsen kontaktes af forældre vedrørende medarbejdere, får forældrene at vide, at medarbejderen vil blive orienteret om henvendelsen og dens indhold, at deres henvendelse ikke kan behandles før medarbejderen er blevet inddraget og at det er vores holdning at uenigheder løses der, hvor de opstår.

Normalt vil en forældrehenvendelse føre til en samtale mellem medarbejder og forældre, hvor ledelsen kan deltage.

Hvis en medarbejder kontaktes på arbejde eller privat af forældre, kan medarbejderen opfordre til en drøftelse på et andet tidspunkt, evt. med ledelsens medvirken.

Endelig kan forældrene klage formelt ved at fremsende en skriftlig klage til lederen eller bestyrelsen. Bestyrelsen vil dog altid opfordre til, at den direkte dialog prøves først.

Skriftlige henvendelser besvares skriftligt.

 

_______________________________________________________________________________

 

Thisted Kommunes vision og målsætning for inklusion:

Vision: Thisted Kommunes folkeskoler skal være inkluderende skoler, der skaber sociale og læringsmæssige fællesskaber for alle børn uanset alder, kompetencer og familiemæssige-, sociale- og kulturelle baggrunde og behov.

Målsætning: Målsætningen er, at alle elever oplever sig og opleves inkluderet fysisk, socialt og fagligt, således at den enkelte elevs potentialer har optimale muligheder for udvikling. Endvidere skal alle elever med behov for særlig støtte tilbydes et kvalitativt skoleforløb, der er målrettet det enkelte barns behov.

Hurup Skole - en god skole for alle

Som skole og SFO vil vi kendes på:

  • målrettet arbejde med kvalitet i det faglige og sociale læringsmiljø 
  • gode relationer og høj trivsel blandt elever og ansatte 
  • dynamisk og fleksibel praksis 
  • at ruste vore elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse

 

Inklusion handler for os om, at alle elever: 

  • er fysisk og mentalt til stede 
  • har det godt med sig selv og andre mennesker 
  • udvikler sig menneskeligt og fagligt

 

Vi har derfor fokus på, at alle elever oplever: 

  • gode fysiske betingelser 
  • god social trivsel 
  • et højt, fagligt læringsudbytte

 

Vi lykkes, når alle elever oplever, at de: 

  • har gode betingelser for at være der, hvor de er 
  • spiller godt sammen med de mennesker, de er omgivet af 
  • er i stand til at løse de opgaver, de står overfor

 

Vores målsætning er, at alle elever oplever:

  • tilstedeværelse og fysisk samvær 
  • et godt socialt fællesskab 
  • samarbejde og kollektiv læring

 

For Hurup Skole går vejen til at blive en mere inkluderende skole gennem god praksis. Udviklingen af et mere inkluderende læringsmiljø, handler derfor for os om almen skoleudvikling.

Udgangspunktet for Hurup Skoles almene skoleudvikling er, at alle elever er specielle og at alle elever derfor skal inkluderes. Både de der lærer og trives bedst i store, meget aktive fællesskaber, de der lærer og trives bedst i mindre og knap så aktive fællesskaber og de der fungerer bedst i en målrettet kombination af de to typer fællesskaber.

Målet er en god skole for alle, hvilket vil sige, at alle elever befinder sig fysisk godt, oplever anerkendelse og tilhørsforhold i det sociale og kulturelle fællesskab, samt udvikler deres potentialer og opgaveløsningsmæssige evner. Med andre ord; at alle elever oplever at være inkluderede.

Da elever har forskellige behov og forskellige forudsætninger, er det, der gør, at de oplever sig inkluderede, ofte forskelligt fra elev til elev. Hurup Skole har derfor ikke én pædagogisk tilgang, eller én fysisk organisering, men har i arbejdet med at udvikle kvaliteten af det udbytte eleverne får i skolen bl.a. følgende indsatsområder:

  • En anerkendende og ressourceorienteret tilgang (AKT – ICDP) 
  • Relationspædagogik 
  • Klasseledelse 
  • Motivation og mestring 
  • Drenge i skolen 
  • Cooperative learning 
  • Refleksive team 
  • Fleksibel holddannelse 
  • Erhvervsklasse 
  • PFL-model

 

Målsætningen er derfor en dynamisk og fleksibel anvendelse af ressourcerne for således at skabe mulighed for holddeling og etablering af både små og store læringsfællesskaber, der gør det muligt, at eleverne kan lære sammen til trods for, eller måske ligefrem med udgangspunkt i, hinandens forskelligheder. Hurup Skole skal afspejle det omkringliggende, mangfoldige samfund, så eleverne kan lære at navigere i menneskelig mangfoldighed. Det gør de bedst ved at møde hinanden, ved at arbejde sammen, ved at forstå hinanden og ved at opleve succes sammen inden for rammerne af en dynamisk og demokratisk læringskultur. Målsætningen er derfor både at give åben mulighed for holddannelse og at styrke elevens oplevelse af tilhørsforhold til skolen som helhed og af sig selv som en værdifuld og aktiv del af det store skolefællesskab.

Alle skal kunne sige:

                         ”Det er vores skole. Vi er på rette vej. Vi står sammen. Hurup skole er en god skole for alle”.

 

Mål for fysisk inklusion

Alle elever 

  • har et stamlokale, en fysisk base, er medlem og hører til 
  • har egen garderobe, kasse, eget skab eller andet til egne ting 
  • undervises i behagelige lokaler – temperatur, lys, støj, størrelse 
  • sidder ved borde og stole afstemt med deres behov 
  • undervises med variation i hvor, hvordan og med hvem man lærer 
  • Kan finde ro med plads til fordybelse i undervisning og læring 
  • har god mulighed for pauser med bevægelse, ro, leg og hygge både ude og inde 
  • har mulighed for sund mad og rigeligt med væske

 

Mål for social inklusion

Alle elever

  • følger skolens hverdag, klassens rutine, dagens fælles rytme 
  • deltager i fælles samlinger, frikvarterer ol. 
  • deltager i ”anderledes aktiviteter” fx udflugter, fester, idrætsdage, emnedage osv. 
  • deltager aktivt i alle typer samarbejdsopgaver 
  • har værdi for fællesskabets praksis, er til stede, handler i og bidrager til fællesskabets sociale samspil 
  • undervises i, at forskellighed er almindeligt og hvordan man på en god måde interagerer med kammeraters særlige behov

 

Vi

  • prioriterer, gennem en koordineret, målrettet og involverende indsats, arbejdet med trivsel blandt eleverne højt 
  • samarbejder tæt med både professionelle og forældre i den forebyggende og opfølgende indsats 
  • inviterer og giver alle elever og deres forældre lige adgang info, aktiviteter og samarbejde 
  • arbejder aktivt på at skabe en respektfuld, anerkendende og venlig relation til alle elever

 

Mål for faglig inklusion

Vi

  • afstemmer opgaver og udfordringer i forhold til elevens forudsætninger 
  • giver alle elever mulighed for at bidrage aktivt og værdifuldt 
  • giver alle elever mulighed for at opleve succes med faglige udfordringer 
  • målretter, så vidt muligt, undervisningen elevernes aktuelle livssituation, således at skoledagens indhold opleves meningsfuldt af alle elever 
  • giver alle elever respons, vurdering/karakterer/feedback, evt. tilpasset elevernes forudsætninger
  • anerkender, at vi alle begår fejl, det er ofte dem vi bliver klogere af 
  • giver alle elever mulighed for at lære på mange måder og instruktioner tilpasses elevens forudsætninger 
  • skaber forudsigelighed og struktur også på tværs af fag og situation
  • integrerer støtteværktøjer i hverdagen 
  • giver støtte fleksibelt, dynamisk og målrettet således at støtten ikke hindrer deltagelse i fælles aktiviteter

______________________________________________________________________________________________________

 

 

Faglig fordybelse og studieforberedelse

Tilbuddet om studieforberedelse og faglig fordybelse skal styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov.

 

Faglig træning

Den faglige træning har fokus på at gentage og træne de kundskaber og færdigheder, som eleverne har lært i løbet af undervisningen, så de bliver fortrolige med de nye færdigheder og får dem indarbejdet som et naturligt redskab til brug i den videre læring.

 

Faglige udfordringer

Faglige udfordringer er aktiviteter for de elever, som har tilegnet sig færdighederne på eget niveau eller klassetrin. Her tilbydes eleverne opgaver, tekster mv., der udvider og højner deres niveau i det pågældende fag. Målet er at udvide elevernes kundskaber og færdigheder og at motivere deres lyst til at lære.

 

Turboforløb

Eleverne kan gennem intensive fag- eller opgavespecifikke turboforløb nå et alderssvarende niveau eller blive udfordret ud over den normale undervisning. Inden for den tilbudte lektiehjælp tilbydes eleverne varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt mindre stærke elever.

 

Elevmapper

Alle elever har deres egen fordybelsesmappe 0. – 6. årg. eller studiemappe 7. – 9. årg. med opgaver i alle fag samt faglige tekster, som indgår i den enkelte elevs læsetræning og/eller faglige forberedelse. Klasseteamet aftaler, om alle fag indgår samtidigt eller periodevist. Det er den enkelte faglærer, der udstyrer mappen med læse-, trænings-, udfordrings- og turbomaterialer.

 

IT

Via fx thistedskole.dk og traeneren.emu.dk kan alle elever tilgå faglige programpakker og træningsmoduler, hvoraf flere giver den enkelte elev mulighed for at møde udfordringer, der både udvider og højner deres faglige niveau.

 

Lektier

Se Hurup Skoles principper for lektier!

__________________________________________________________________________________

 

Forebyggelse og håndtering af stress

Denne vejledning fortæller dig, hvad du selv kan gøre for at modvirke langvarig stress, og hvilke muligheder for hjælp der er, hvis du allerede har langvarig stress. Du kan også bruge vejledningen, hvis en af dine nærmeste viser tegn på stress.

 

Forandring

Forandringer leder ikke nødvendigvis til stress, men det er vigtigt at understrege, at forandringer kan spille negativt ind på flere måder i forhold til stress. Forandringerne på Hurup Skole kræver, at alle medarbejdere forholder sig til og tilpasser sig eventuelle nye rammer i arbejdet. I denne proces bruges ekstra energi, og dette kan over en længere periode være med til at give stress. Yderligere kan forandringer medføre en grad af usikkerhed og utryghed hos os. På arbejdspladsen kan dette vise sig i form af tanker som, ”Hvad skal der ske med mine arbejdsopgaver?” ”Har jeg de rette kompetencer?” ”Hvem er mine nye kolleger?” Sådanne ubesvarede spørgsmål kan skabe forvirring hos den enkelte og i medarbejdergruppen. Forvirring omkring krav og forventninger til hinanden kan skabe misforståelser, der i værste fald kan udvikle sig til magtkampe, konflikter i gruppen, manglende engagement og stress hos den enkelte. Forandringer spiller ligeledes ind på mange af de områder, man taler om som kilder til stress. Det vil sige, at forandring kan være med til at øge risikoen for, at kilderne til stress vokser.

 

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom. Der findes ikke en diagnose, der hedder ”stress”, og derfor kan ordet stress let blive en betegnelse for al fysisk og psykisk ubehag i en travl hverdag.

 

Kortvarig stress kan vi alle opleve, når vi står over for større udfordringer. Denne form for stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der gør os parate til at yde vores bedste. Kortvarig stress kan gøre os i stand til at klare udfordringer bedst muligt, fx i trafikken, ved eksamensbordet, ved sportspræstationer, i konfliktsituationer og i forbindelse med uheld og ulykker. Kortvarig stress vil i langt de fleste tilfælde gøre os ”Fit for Fight” Alle kommer en gang imellem i situationer, der giver kortvarig stress.

 

Kortvarig stress

Kortvarig stress skærper opmærksomheden, øger koncentration og fokus, indlæringsevne og hukommelse. Men kraftig, kortvarig stress kan dog også give forvirring, angst og handlingslammelse. Kortvarig stress øger sukker og fedt i blodet og blodforsyningen til musklerne. Ved kortvarig stress banker hjertet hurtigere, puls og blodtryk stiger, blodet størkner bedre (så eventuelle blødninger stopper hurtigere), og immunforsvaret kan blive styrket (så man bliver mindre modtagelig for infektioner).

 

Der skal være balance mellem stress og hvile

Når udfordringerne er overstået, skal krop og sind have tid til at komme sig. Lige så vigtigt det er at komme op i gear, når der er brug for det, lige så vigtigt er det, at man bagefter falder ned igen, så man kan genopbygge sine ressourcer. Hvis en stresstilstand varer ved i dage og uger, og hvis man ikke dagligt får koblet af og får sovet tilstrækkeligt, har man langvarig stress. Langvarig vil sige uger eller måneder – længden vil afhænge af, hvor kraftig belastningen er, om man får støtte fra omgivelserne og af ens individuelle sårbarhed.

 

Langvarig stress

Langvarig stress er en tilstand af vedvarende anspændthed og ulyst. Langvarig stress kan overbelaste hukommelsen og koncentrationen, så de “sætter ud”. Ved langvarig stress får man for meget sukker og fedt i blodet, og dette belaster hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret. Langvarig stress giver desuden forhøjet blodtryk, som også belaster hjertet og kredsløbet. Endelig kan langvarig stress svække immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig for infektioner.

 

Langvarig stress slider på krop og sjæl

Langvarig stress vil efterhånden slide på krop og sind, så man fungerer og præsterer dårligere end ellers. Man kan blive syg af langvarig stress. En langvarig stresstilstand er ikke en sygdom i sig selv – men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin stress, inden det går galt.

Langvarig stress øger bl.a. risikoen for

  • hjerte-kar-sygdomme
  • depression
  • forværring af en række kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme, type 2- sukkersyge og smertetilstande
  • ulykker

 

Tegn på langvarig stress – kend dem

Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner

Fysiske

  • Hovedpine 
  • Hjertebanken 
  • Svimmelhed 
  • Mavesmerter  
  • Diarre 
  • Kvalme
  • Forværring af infektioner og kronisk sygdom 
  • Nedsat seksuel Interesse

 

Psykiske

  • Hukommelsesbesvær 
  • Koncentrationsproblemer 
  • Manglende overblik
  • Tankemylder 
  • Træthed/følelse af udmattelse 
  • Irritabilitet 
  • Nedsat humoristisk sans 
  • Let til tårer 
  • Ulyst

 

Adfærdsmæssige

  • Forstyrret søvn
  • Forstyrret appetit 
  • Nedsat præstationsevne 
  • Lav selvfølelse 
  • Ubeslutsomhed 
  • Indesluttethed 
  • Kort lunte/vrede og aggressivitet 
  • Øget brug af stimulanser 
  • Øget sygefravær

 

Hvad kan føre til stress på arbejde?

Tidligere var manglende indflydelse på arbejdet den primære kilde til stress. I dag oplever langt de fleste at have indflydelse på deres arbejde, arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Yderligere organiseres arbejdet ofte gennem projekter og teams, og dette stiller store krav til medarbejderne om fleksibilitet, selvledelse og samarbejdsevner. Dette kan medføre spørgsmål som ”Hvornår har jeg gjort mit arbejde?”, ”Hvem gør hvad?”, ”Skal mailen og telefonen stå åben i weekenden?”. Forbliver spørgsmålene og dermed rollerne uafklarede, kan det som medarbejder være vanskeligt at vurdere, hvornår arbejdet er løst tilfredsstillende – og hermed færdiggjort.

 

Kilderne til stress på arbejdet kan kategoriseres i tre typer:

De ”traditionelle” kilder

Tempo, ensformigt arbejde, lav indflydelse, få udviklingsmuligheder

 

De ”relationelle” kilder

Høje følelsesmæssige krav, uklare krav, rollekonflikter, konflikter, vold og trusler, krævende brugere

 

De ”moderne” kilder

Uendelige krav, uklare grænser mellem arbejde og fritid, manglende forudsigelighed, individualisering af krav og forventninger

 

I løbet af en arbejdsdag er det sjældent muligt at isolere de forskellige kilder til stress. Hvad der fører til stress, kan kun forstås, hvis det sættes i en sammenhæng. Hvis opgaven er en kilde til stress, er det derfor vigtigt at undersøge, hvad det er, der spiller ind på opgaven. Er det samarbejdet omkring opgaven? Er det manglende kvalifikationer? Er det mængden af denne slags opgaver, eller er det kompleksiteten i opgaven?

 

Forebyg langvarig stress

Arbejdet med stress kræver en fælles indsats på arbejdet, da stress er et fælles ansvar. Derfor skal alle på arbejdspladsen arbejde med at forebygge og begrænse stress, og samtlige niveauer på arbejdspladsen inddrages i dette arbejde. Stress kan ikke forebygges af den enkelte alene. Familieforhold, der giver langvarig stress, må løses af familien i fællesskab, et psykisk belastende arbejdsmiljø må ændres sammen med arbejdspladsen. Men du kan også selv gøre noget for at forebygge langvarig stress.

 

Hvad kan du gøre som leder?

Lederen har en central rolle i arbejdet med stress. Ledelsen skal gå forrest i arbejdet med stress ved blandt andet at:

Sikre arbejdsmiljøarbejdet med fx procedurer for og redskaber til APV. Udarbejde personalepolitikker omkring fx sygefraværssamtaler m.m.

  • Sikre kompetenceudviklingstiltag
  • Være bevidst om kilderne til stress
  • Tilstræbe åbenhed og dialog også om stress
  • Reagere hvis medarbejdere ikke ser ud til at trives
  • Sikre højt informationsniveau
  • Sikre klar formulering af krav og forventninger
  • Afholde MUS (medarbejderudviklingssamtale)
  • Anerkende medarbejdere

 

Hvad kan du som medarbejder gøre?

  • Som medarbejderne kan du bidrage til trivsel og samarbejde på arbejdspladsen ved blandt andet at:
  • Afklare roller og ansvar indbyrdes i gruppen og med nærmeste leder 
  • Være opmærksomme på en god omgangstone – også i pressede situationer
  • Være opmærksomme på kollegers trivsel
  • Støtte aktivt op om trivselsfremmende initiativer, der sættes i gang.

 

Hvad kan du selv gøre?

Som medarbejder kan du bidrage til trivsel og samarbejde ved at:

  • Lære egne stresssignaler at kende og bede om hjælp hvis nødvendigt
  • Skriv ned, konkret og præcist, hvad du synes er belastende i din dagligdag
  • Lav en liste over alle dine gøremål og opgaver, både på arbejdet og hjemme
  • Vurder, hvad der giver stress, hvad der giver glæde, hvad der er virkelig vigtigt, og hvad du kunne lade være med at gøre
  • Lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen
  • Hvis det først og fremmest er arbejdet, der presser dig, skal problemet først og fremmest løses der. Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kolleger og din tillids- og arbejdsmiljørepræsentant
  • Indlæg hver dag små pauser, der giver pusterum. Spring ikke frokostpausen over. Pauser giver ny energi
  • Sørg for, at motion bliver en del af din hverdag. Det forebygger og afhjælper stress
  • Overvej at dyrke meditation og afspænding. Det kan for nogle give indre ro
  • Sørg for at få tilstrækkelig søvn og hvile i det daglige. Det forebygger og afhjælper stress
  • Tal med andre (kolleger, familie, venner) om belastningerne og om, hvordan du oplever det
  • Dyrk det, der giver dig glæde – og sæt tid af til det. Det kan være at dyrke en hobby, være i naturen, lege med børn eller andet. Glæde giver ny energi.
  • Sig nej, sig hjælp, sig pyt! Lad ikke andres måde at gøre tingene på bestemme, hvad du selv kan og vil. Lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser.
  • Hold dit forbrug af tobak, alkohol og andre stimulanser på et lavt niveau. Stimulanser øger kroppens belastning og kan påvirke søvnen.

 

Tag dig tid og få hjælptil at komme over langvarig stress

Hvis du har mistet overblikket over din situation og er “gået ned” med stress, må du bruge allekræfter på at komme op igen. Det tager tid, og du har brug for andres hjælp til at få nye, stress-forebyggende vaner og tankebaner.
Søg hjælp

  • Kontakt din leder og din tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.
  • Kontakt din egen læge. Du skal have undersøgt, om dine symptomer skyldes sygdom eller stress, og det kan lægen hjælpe dig med. Din læge kan også tale med dig om, hvad der helt konkret belaster dig, og hvad du kan gøre ved det.

 

 

Færre belastninger på arbejdet

 

  • Få nedsat belastningerne i forbindelse med arbejdet i et stykke tid. Tal med din nærmeste leder om, hvad der belaster dig (fx arbejdsopgaver, arbejdets tilrettelæggelse, konflikter, uklare forventninger) og indgå konkrete aftaler om, hvordan du bliver aflastet.
  • Måske er det nødvendigt for dig at blive sygemeldt i en periode. En deltidsraskmelding er ofte en god mulighed for, at du bevarer kontakten til din arbejdsplads.

 

Struktur i hverdagen

 

  • Indfør et fast mønster i din dagligdag, så du hviler, bevæger dig, spiser og sover påbestemte tidspunkter. Det giver færre små beslutninger og belaster dig mindre.
  • Opstil efterhånden en plan for, hvad du vil i din dagligdag, og hvad der er vigtigt for dig at gøre på kort og lidt længere sigt. Vær realistisk, og læg luft ind til uforudsete hændelser.

 

 

Søvn

Mennesker, der oplever stress gennem lang tid, kan have svært ved at få den hvile og genopbygning, de har brug for. Søvnproblemer er et af de vigtigste stress-signaler – og omvendt er god søvn en af de bedste måder at forebygge langvarig stress på.
Under søvnen genopbygges kroppen og hjernen, og derfor påvirker søvnen vores humør, koncentration og ydeevne. Langt de fleste voksne har hver dag brug for omkring syv timers søvn (plus/minus en time). Med alderen får man naturligt flere opvågninger og kortere samlet søvntid.

 

Fysisk aktivitet

Regelmæssig fysisk aktivitet er godt for din sundhed, det forebygger sygdom og øger dinmodstandsdygtighed – også over for stress. Fysisk aktivitet er godt for blodtrykket og kolesterolindholdet i blodet, for vægten, for muskelstyrke og udholdenhed og for dit generelle velbefindende. Fysisk aktivitet er også psykisk sundt, det mindsker angst og depression og udskyder alderdomssvækkelse.

Fysisk aktivitet modvirker med andre ord effekten af uhensigtsmæssige belastninger. Forskning har vist, at alle disse gode effekter allerede opnås ved moderat fysisk aktivitet (fx rask gang) blot 30 minutter om dagen.

 

Samvær

Mange, der oplever stress i længere tid, kommer til at fravælge social kontakt og afslappetsamvær med andre. Det kan umiddelbart synes rationelt i en presset situation, men vil reelt øge belastningerne. Det er vigtigt netop at bruge kontakten til dem, du kender godt, til at dæmme op for stress. Dels ved at fortælle familie, venner eller nære kolleger om det, der belaster dig, og drøfte, hvordan du kan gribe problemerne an – dels ved at have noget afslap- pet samvær sammen med andre, hvor du ikke skal noget.

 

Stress er et fælles ansvar

På KBA har lederen et særligt ansvar i forhold til forebyggelse og håndtering af stress. Organisering og tilrettelæggelse spiller en væsentlig rolle på arbejdspladsen.
Ved sygemelding er det lederens ansvar at sørge for den nødvendige hjælp ved for eksempel at kontakte Arbejdsmedicinsk klinik, arbejdsmiljøgruppen eller benytte sig af lokale aftaler.
På KBA har man som kollega ansvar for at skabe et godt arbejds-/samarbejdsklima.
På KBA har man som medarbejder naturligvis også et ansvar over for sig selv i forhold til at være opmærksom på egne stresssymptomer, stoppe op og bede om hjælp hos nærmeste leder eller arbejdsmiljørepræsentant.

_______________________________________________________________________________

 

Hvad er et Klasseforældreråd?

Et klasseråd dannes fra skoleårets start og sidder ind til, der dannes et nyt. Består af 3-4 forældre. Forældrene kan melde sig, vælges eller udpeges efter tur. Forældrene sidder som regel for en 2 årig periode.

 

Forældrerådets opgaver

Forældremøder: 

Forud for forældremødet kontakter klasselæreren forældrerådet for at drøfte mødets indhold. Forældrerådet står selv for valg af nye forældre til rådet.

 

Sociale arrangementer:

Forældrerådet har til opgave at planlægge 1-2 sociale arrangementer for klassen om året. Forældrerådet står for planlægningen af arrangementerne, men kan bede andre forældre hjælpe til. Klasselærer/børnehaveklasseleder og kontaktpædagogen i indskolingen kan inviteres til at deltage i ét af arrangementerne som gæst. Der må ikke indtages alkohol ved klasseforældrerådets arrangementer, hverken på eller uden for skolen. Arrangementet må ikke være for dyrt, men der må gerne tages ”overpris” for mad og drikke, så der spares op til klassekassen. Arrangementet skal foregå i nærområdet.

 

Andre opgaver:

Bakke aktivt op om klassens trivsel. Bestyre klassekassen. Forestå opmærksomhed til elever/lærere ved afgang, sygdom el. lign. Stå for forplejning til forældremøder. Deltage i det årlige dialogmøde med skolebestyrelsen – mindst 1. Deltage i Skolebestyrelsens årlige forældremøde – mindst 1.

 

Hurup Skoles klassekasser

En klassekasse er en fælles pengeindsamling, som den enkelte klasse kan etablere og klassekassen tilhører og følger klassen.

Det er frivilligt, om en klasse ønsker at have en klassekasse.

Indbetaling til en klassekasse er frivillig.

Formålet er at give klasserne lidt ekstra midler, som kan bruges til fælles oplevelser på eller uden for skolen.

Klassekassen administreres af en eller to af klassens forældre, som på det årlige forældremøde redegør for kassebeholdning samt anvendelse af midler.

Bidragene til klassekassen kan komme fra aftalte indbetalinger, indsamlinger, overskud fra fællesarrangementer, fælles indtjeningsaktiviteter og anonyme bidrag.

Alle bidrag samt deltagelse i div. indsamlinger, fællesarrangementer og indtjeningsaktiviteter er frivillig.

Ved skoleskift eller fraflytning kan en elev ikke stille krav om tilbagebetaling af erlagte beløb. Ligeledes har nye elever lige del i klassekassen.

Skulle en klasse blive opløst eller have et beløb stående på kontoen ved klasseskiftet fra 6. – 7. årgang eller ved skolegangens ophør efter 9. klasse, fordeles restbeløbet ligeligt mellem klassens elever.

Ved omlægning og sammenlægning af klasser, fordeles klassekassen ligeligt mellem klassens elever og følger disse ind i deres nye klasser, hvor eleverne får lige del i klassekassen.

_______________________________________________________________________________

 

Hurup Skoles E-klasse

Hvorfor vælge Erhvervsklassen?

Erhvervsklassen kan være et tilbud til dig, der er kørt træt i mængden af boglig undervisning og gerne vil arbejde mere praktisk.

I E-klassen går du i skole fem dage om ugen til kl. 13:15 og er i praktik en eller flere eftermiddage.

Optagelse i E-klassen kræver en visitation.

Den boglige undervisning har hovedvægt på dansk, matematik og emner inden for naturfag.

Den praktiske del på skolen er idræt og værkstedsarbejde i bla madkundskab og håndværk og design. Dertil kommer brobygning, erhvervspraktik og forskellige kortere projektforløb.

Du har mulighed for at aflægge 9. klasses prøve i dansk og matematik, og du vil få intensiv uddannelsesvejledning.

Du har også mulighed for at følge en stamklasse i enkelte fag og aflægge prøve i disse.

Endelig kan du, som skolens øvrige elever, vælge 1 eller 2 valgfag.

2 lærere og en UU-vejleder er fast tilknyttet erhvervsklassen.

Du skal kunne overholde aftaler og selv transportere dig til skole og i praktik med offentlige transportmidler.

Hvis du tror, at E-klassen er noget for dig, kan du og dine forældre enten henvende jer til din klasselærer, din UU-vejleder eller direkte til skoleleder Tina Westergaard.

Visitation til E-klassen sker inden 1. februar efter forudgående aftale mellem dig, dine forældre, dine lærere, din UU-vejleder og skolens leder.

E-klassen er et tilbud om:

  • 25 timer 
  • Dansk, naturfag og matematik i E-klassen 
  • Idræt, valgfag, emneuger, ekskursioner, tværfaglig undervisning og frikvarterer sammen med skolens øvrige overbygningsklasser
  • Undervisning tilpasset den enkelte elev 
  • Eget klasselokale 
  • Adgang til hver sin Chromebook 
  • Praktisk tilrettelagt undervisning i gode faglokaler 
  1. Praktikplads op til 5 dage om ugen 
  • Flere forskellige praktik- og brobygningsforløb 
  • Tæt samarbejde med UU-vejlederen 
  • Tæt skole-hjemsamarbejde 
  • Fokus på muligheder, lyst til at lære og succesoplevelser

 

Målet er øget: 

  • trivsel 
  • skoleglæde 
  • faglighed 
  • selvværd 
  • selvtillid 
  • lyst til og mulighed for en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

_______________________________________________________________________________

 

Hurup Skoles PLC – et lokale og en ressource

  • Formålet med PLC er at: 
  • udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter 
  • understøtte og inspirere medarbejdernes fokus på læreprocesser og læringsresultater 
  • understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen 
  • formidle kulturtilbud til eleverne 
  • sætte forskningsbaseret viden om læring i spil 
  • indgå i samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner

 

Opgaverne for PLC er at:

  • skabe overblik over og formidle læringsressourcer i bred forstand, dvs. analoge og digitale læremidler, bøger til elevernes fritidslæsning, digitale værktøjer, læringsforløb med eksterne aktører og andre ressourcer med læringspotentiale.
  • understøtte medarbejdernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning på baggrund af Fælles Mål, herunder at hjælpe med at pege på gode materialer og aktiviteter, der kan understøtte målopfyldelsen.

 

 

Det betyder at PLC: 

  • tilbyder et lokale med inspiration og plads til fordybelse
  • er bemandet eller kan bookes inden for skolens åbnetid 
  • er repræsenteret i Hurup Skoles Ressourceteam 
  • samarbejder med skolens øvrige vejledere 
  • er synlige og opdaterede under ”Nyt fra PLC” på Personale Intra 
  • er synlige og opdaterede ved indgangen til personalerummet 
  • varetager samarbejdet med Thy Teater, LMS, Folkebibliotek og andre kulturtilbud 
  • formidler materialer og aktiviteter fra interne og eksterne samlinger og samarbejdspartnere 
  • stiller fysiske og virtuelle materialer til rådighed for elevernes læring 
  • vedligeholder, koordinerer og varetager valg og indkøb af materialer og samlinger 
  • tilbyder vejledning og rådgivning til både elever og medarbejdere 
  • deltager i relevante netværk

______________________________________________________________________________________________________

 

Hurup Skoles trafikpolitik

 

Hold skolens indkørsel fri

Der bliver bedre plads til skolebusser, gående og cyklende, når af- og pålæsning sker på pladsen ved Hurup Hallerne. Risikoen for uheld bliver mindre.

 

Brug skolens holdepladser

Ved skolen er der holdepladser, hvor dit barn kan stige ind og ud. De er mest sikre, så giv dig tid til at bruge dem.

 

Cykel- og knallertkørsel

På skolens område er al cykel- og knallertkørsel forbudt. Ulovlig knallertkørsel anmeldes efter første advarsel til Thisted politis SSP-medarbejder.

 

Rulleskøjter, løbehjul, skateboard osv.

Legeredskaber af denne type, må kun benyttes med beskyttelseshjelm. I indskolingen må legeredskaberne benyttes bag skolen og for ældre elever må de benyttes i området foran skolens hovedindgang. Legeredskaberne skal opbevares ophængt på knagene uden for klasserne.

 

Ret dig efter skolepatruljen

Skolepatruljen hjælper kammeraterne med at krydse skolevejen. Det kan foregå sikkert og godt, hvis alle retter sig efter skolepatruljen.

 

Det er sundt for dit barn at gå eller cykle til skole

Det kan være praktisk at køre sit barn til skole. Men det kan give store problemer senere, når barnet skal til at færdes på egen hånd. De mange biler er også med til at skabe farlige situationer på skolevejen. Hvis du så vidt muligt lader dit barn gå eller cykle til skole, medvirker du til at mindske trafikproblemerne.

 

Cykelhjelm

Under alle former for skoleekskursioner på cykel, skal alle bære cykelhjelm.

 

Din pligt som forælder Husk, at du som forælder er rollemodel for dit barn, også når I færdes i trafikken. Dit barn lærer mere af det, du gør end af det, du siger.

Det er dit ansvar:

  • at give dit barn cykellygter med
  • at give dit barn cykelhjelm på
  • at sikre dit barns cykel, så den opfylder de nyeste krav 
  • at give dit barn reflekser på 
  • at lære dit barn at færdes sikkert i trafikken Skolens opgave
  • Gåprøve i indskolingen
  • Den lille cyklistprøve i 3. klasse 
  • Højresvingskursus 5. klasse
  • Cyklistprøven i 6. klasse 

______________________________________________________________________________________________________

 

Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd mod medarbejdere

På Hurup Skole ønsker vi at have en anerkendende, respektfuld og tillidsfuld tilgang til elever og forældre og der arbejdes i hverdagen med trivsels- og læringsmiljøet i alle klasser og SFO.

Selv om den almindelige omgangstone på skolen er positiv, sker det ind imellem i hverdagen, at vores børn og unge overskrider grænserne for almindelig god opførsel overfor personalet i en sådan grad, at der er tale om krænkelser. Vi ønsker med de følgende retningslinjer, at være forberedt på at håndtere sådanne situationer.

Retningslinjerne skal hjælpe til, at der skrides ind overfor den krænkende og tages hånd om den krænkede på en hensigtsmæssig måde.

 

Hvornår er der tale om krænkelse, trusler eller vold?

Det er alene medarbejderens oplevelse af at have været udsat for grænseoverskridende adfærd, der definerer, hvorvidt denne har fundet sted.

Det er ALTID en god idé at:

  • tale med en kollega eller med din nærmeste leder, hvis du føler, at dine grænser er overskredet.
  • kolleger hjælper kolleger ved at reagere, hvis du oplever, at en af dine kollegaer udsættes for krænkelser af såvel verbal som fysisk karakter.

 

 

Hvis en medarbejder oplever sig krænket af en elev:

Der reageres alt efter situationens karakter:

  • Det pædagogiske personale skrider altid ind og tilretteviser eleverne. 
  • Barnet kan midlertidig fysisk placeres et andet sted. 
  • Andre kolleger og/eller skoleledelse inddrages. 
  • Forældrene kan blive bedt om at afhente barnet. 
  • Ældre børn kan hjemsendes efter kontakt med forældrene. 
  • En af barnets primærpersoner kontaktes altid (klassepædagog eller klasselærer). 
  • Forældrene får altid besked om hændelsen. De kontaktes af primærpersonen eller af den lærer/pædagog, der var førstehånds involveret i hændelsen alt efter, hvad der findes mest hensigtsmæssigt. Besked gives mundtligt (oftest pr. telefon) eller via ForældreIntra såfremt forældrene ikke kan træffes og i så fald følges der altid efterfølgende op med en samtale med forældrene (se evt. Bekendtgørelse for fremme af god orden i Folkeskolen for uddybning i forhold til muligheder).

 

 

Hvis en medarbejder udsættes for vold, trusler eller krænkende adfærd:

  • En af skolens ledere involveres omgående. Hændelsen tales igennem, og lederen afgør, hvad der videre skal ske. 
  • Lederen taler med medarbejderen om dennes behov for hjælp til at bearbejde hændelsen.

 

(Grundlaget for forebyggelse og håndtering af vold mod personale er Thisted Kommunes: Personalepolitik og retningslinjer vedr. indsats mod vold, mobning og chikane, Instruks i forbindelse med vold og trusler om vold og Instruks i forbindelse med mobning og chikane).

 

Der handles alt efter situationens karakter:

Medarbejderen:

  • En nærtstående kollega hidkaldes som samtalepartner. 
  • Medarbejderen får fri for at komme sig, og få hændelsen drøftet igennem med kollega eller ledelsen. 
  • Den krænkede nedskriver hændelsesforløbet, som denne oplevede det. 
  • I alvorlige tilfælde kan medarbejderen få akut krisehjælp af psykolog.

 

 

Eleven: 

Eleven tages ud af undervisningen. 

Klasselærer og/eller skoleleder, samtaler med eleven. 

Forældrene involveres.

  • Skolens ledelse tager stilling til hvilke sanktioner, der skal iværksættes, samt til handleplan for hvad der videre skal ske i forhold til eleven. 
  • Forskellige sanktioner kan komme på tale (se cirkulærer for god ro og orden i Folkeskolen): Samtaler med elev, forældre og ledelse, hjemsendelse, bortvisning fra skolen i en periode, udelukkelse fra skolen, kontakt med de sociale myndigheder, politianmeldelse etc.

 

 

Generelt:

  • Der etableres så vidt muligt et møde mellem krænker og den krænkede og leder.
  • Der tages referat af de samtaler, der finder sted i forløbet.
  • Ledelsen nedskriver sagens forløb herunder, hvornår de forskellige parter er kontaktet. Notaterne arkiveres i henholdsvis elevmappe og personalemappe.
  • TR (såfremt der er en sådan på skolen) og AMR orienteres. 
  • Enhver overtrædelse af straffeloven anmeldes til politiet af Thisted Kommune. 
  • Der skal som udgangspunkt ske anmeldelse om ethvert overgreb mod personalet. Et overgreb kan både være vold og trusler om vold samt almindelig ubehøvlet optræden, hvor medarbejderen føler sig truet. 
  • Såfremt medarbejderen sygemeldes som følge af episoden, orienteres ledelsen, der herefter tager kontakt til den sygemeldte (B og Us voldspolitik). 
  • Alle episoder vedr. vold mod medarbejdere registreres på skolen i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten.

 

 

Vi forebygger vold ved at: 

  • være tydelige vedr. adfærdsregler og normer for god opførsel 
  • have udvikling af børnenes sociale kompetencer i fokus i hverdagen 
  • lære børnene at håndtere konflikter 
  • gribe ind, når regler og normer for god opførsel overtrædes 
  • have ”børn” på som et fast punkt på teammøder/personalemøder, så alle medarbejdere i barnets nære omgivelser har viden om børn med særlige behov 
  • have tæt kontakt med forældre til børn, der har en uhensigtsmæssig adfærd (i den forbindelse, kan det være et godt hjælpemiddel, i en periode at iagttage barnet særligt og notere, hvordan barnet opfører sig i en ”dagbog”). 
  • skabe et inkluderende udviklings-, trivsels- og læringsmiljø i skolen, hvor der er plads til forskellighed

 

 

Gode råd

Følgende råd vil evt. kunne være til hjælp for hurtigere at komme igennem de reaktioner, som en voldsepisode udløser:

  • Giv udtryk for dine følelser 
  • Tal om hændelsen - luk dig ikke inde 
  • Bearbejd oplevelsen - skriv den evt. ned 
  • Erkend, hvis du har psykiske følgevirkninger 
  • Søg evt. læge og tag imod tilbud om at tale med en psykolog 
  • Genoptag dit arbejde og dine fritidsaktiviteter rimeligt hurtigt efter episoden

 

Hvis ikke du kan magte at håndtere eller rumme oplevelsen på egen hånd, er det fornuftigt at søge professionel hjælp.

 

Evaluering

Evalueres i Lokal-MED efter hver ibrugtagning dog minimum hvert 2. år.

______________________________________________________________________________________________

 

Hurup Skoles konsulterende socialrådgiver

Familiegruppen: Karen Marie Petersen
Tlf: 21 17 73 27
Mail: kmpe@thisted.dk
Træffetid på Hurup Skole: Torsdag kl. 9 - 11

 

Socialrådgiveren er konsulterende og kan

  • være sparringspartner for fagpersonelt 
  • yde åben rådgivning til såvel børn som forældre 
  • deltage i hjemmebesøg sammen med lærer/pædagog  
  • støtter op om det generelle samarbejde mellem børn, forældre, skole, SFO og forvaltning 
  • deltage i ”svære” samtaler 
  • drøfte anonyme sager med lærer/pædagog 
  • give redskaber til konfliktløsning 
  • bidrage til trivslen fx i bestemte klasser eller grupperinger sammen med lærere/pædagoger 
  • deltage i tværfaglige møder 
  • hjælper med afklaring og sparring i relation til målgruppedefinition, - herunder om, der skal afgives en underretning 
  • være undersøgende i forhold til kontakten til foreninger og fritidsliv i et nært samarbejde med skolens lærere/pædagoger

 

Den konsulterende socialrådgiver skal

  • medvirke til at forebygge, at børns vanskeligheder udvikler sig
  • være tilgængelig på skolen for skolens lærere, pædagoger og elever på bestemte tidspunkter 
  • deltage i kompetenceteammøder på skolen 
  • deltage i skole-hjemsamarbejdet i nødvendigt omfang 
  • deltage i andre mødefora på skolen, hvor bekymring vedr. elever drøftes 
  • indgå i skolens arbejdsgang vedr. håndtering af elever med bekymrende og ulovligt fravær 
  • indgå i en fast arbejdsgang vedr. underretninger til Børne- og familierådgivningen, således at en underretning altid er drøftet eller udarbejdet i samarbejde med socialrådgiveren 
  • være ambassadør for Børnehåndbogen 
  • administrere juniorkorpsstøtte i samarbejde med Jesper Hedegaard, Huset 
  • stå til rådighed med åben rådgivning til forældre

 

 

Samarbejdet med lærere og pædagoger

  • Når vi har en bekymring for et barn, er vi hver især ansvarlig i forhold til at få handlet på vores bekymring.
  • Den konsulterende socialrådgiver kan stille op som sparringspartner, hjælpe med at bevare overblikket og vejlede og hjælpe med at forberede tværfaglige møder fx kompetenceteammøder og sagsteammøder.
  • Socialrådgiveren kan være sparringspartner i forhold til at: 
  • anvende Børnelinealen og inddrage Beskyttelsesfaktorer og Risikofaktorer 
  • belyse, hvilke muligheder, der i det forebyggende regi, kan bidrage til at afhjælpe et barns vanskeligheder 
  • afdække konkret, hvilke muligheder skolen, andre faggrupper (PPR, Sundhedsplejen, sagsbehandlere m.v.), lokalområdet (fx i form af fritidstilbud) har 
  • forberede den svære/vanskelige forældresamtale og eventuelt deltage de første par gange 
  • definere formål og strategi 
  • udforme dagsorden og referat

 

Socialrådgiveren har en brobyggerfunktion mellem Børne- og Familierådgivningen og skolen og kan være behjælpelig med at: 

  • udfærdige underretninger, statusudtalelser m.v.
  • tydeliggøre, hvad der sker efter, at underretningen er sendt 
  • formidle kontakten til Sagsbehandlersektionen, når der fx. er brug for opfølgning på en underretning 
  • at vejlede i forhold til øvrige lovområder, som har indflydelse på familieliv, forsørgelse, specialrådgivning m.v.

 

Socialrådgiveren kan i særlige tilfælde tilbyde få (2-3) samtaler med børn, som har det svært og som har brug for at tale med en udenforstående voksen. Det kan være børn, som selv henvender sig eller børn, I opfordrer til at tale med os, fordi det, der fylder for barnet ligger ud over, hvad AKT-vejlederen kan/skal varetage.

Tilbuddet gælder alene rådgivning og evt. støtte til at få skaffet den nødvendige hjælp via inddragelse af forældre, AKT, PPR, Sundhedsplejen, Visitationen i Børneog Familierådgivningen mv.

Deltagelse i møder bedes lagt efter kl. 13:00 Den konsulterende socialrådgiver har ingen myndighedsbeføjelser og kan ikke iværksætte foranstaltninger efter Servicelovens § 11, stk. 3 eller kapitel 11 og 12.

______________________________________________________________________________________________________